Champagneaften 31. januar

Læs mere

Lørdag den 31. januar bliver en forrygende aften på Westergaards Hotel. Vi får besøg af Louise Søborg fra Champagnestories.dk som har en enorm viden om Champagne. Louise har fundet lækre Champagner fra små unikke producenter som ledsagere til Peter Foldbys menu som du kan se herunder.
 
Aftenen starter kl. 18 med et skønt glas Champagne og appetizer mens vi byder velkommen hvorefter vi serverer følgende menu og Champagner:
 
Appetizer
Champagne Francois-Secondé, Brut Grand Cru
* 2/3 Pinot Noir, 1/3 Chardonnay, 30% vin de reserve fra 30 års blanding, 32 g. sukker pr. Liter
 
Fladfisk – rogn – hollandaise – græskar
Champagne Pertois-Lebrun, L´Extravertie 7 Crus, Extra Brut
* 100% Chardonnay, Extra Brut 3g pr liter, let fadlagring af reservevinen (13-15%)
 
Økologisk Vesterhavskylling – røgede andekråser – morkler – trøffel
Champagne Mathieu & Nicolas, Les Plants de l´Eglise
* 100% Meunier, Brut Nature 0g/liter
 
Dansk kalv – svampe – beder – tyttebær
Champagne Christian Gosset, Les Pierres Robert 2020, Grand Cru, Mono-parcel
* 100% Pinot Noir, Extra Brut
 
Hyld – havtorn – hvid chokolade – hasselnødder – tonkabønne
Champagne Piot-Sevillano, Essense de Terroir, Demi Sec
* 70% Meunier, 15% Pinot Noir, 15% Chardonnay, 32 g. sukker pr. liter
 
På aftenen får vi masser af historier fra Champagne, smager fantastiske Champagner, kommer omkring 5 forskellige producenter, smager de 3 primære druetyper rent, rammer forskellige sukkerdosager, non-millésime og millésime, Grand Cru, Mono-parcel-champagne.
 
Uanset erfaringsniveau på champagneområdet vil alle få en oplevelse med hjem og sandsynligvis en større kærlighed til Champagne.
 
Prisen for hele arrangementet incl. menu af de bedste råvarer, fantastiske Champagner, historier og fortællinger og ikke mindst hygge
 
KUN kr. 895,-
 
Book bord på 93 94 97 60
 
Læs mere om Champagnestories på https://champagnestories.dk/pages/om-champagne-stories
 
Vi ses på Westergaards Hotel

Praktisk info

Vores samarbejdspartner
Nørgaards Geder

Nørgaards Familielandbrug og Gedemejeri logo

Lige udenfor Videbæk ligger Nørgaards Geder og Nørgaards Familielandbrug, en økologisk og familieejet virksomhed, der producerer både kød, yoghurt og prisvindende oste. Anne Marie og Tobias driver virksomheden på fædrene gård, og deres døtre er 5. generation på gården.

Hvorfor det lige blev geder, har parret ofte spurgt sig selv om, men siden landbrugsskolen har Tobias haft en drøm om geder, og drømmen er nu blevet til virkelighed. Nørgaards Gedemejeri og Familielandbrug har i dag 200-300 geder og producerer blandt andet goudaer med forskellige smage – oste som i 2024 blev præmieret med mejeribrugets Oscar: Gourmet-prisen.   

På Westergaards Hotel bestræber vi os på at bruge lokale produkter, og derfor kan du på vores nye menu finde Nørgaards Gedegouda med Bukkehornsfrø på vores ostetallerken, deres friskost i vores rabarberdessert og den drænede yoghurt på vores laks.

Vores samarbejdspartner Brandbygegaard

Tekst kommer snart.

Vores samarbejdspartner Økoladen

Økoladen logo

På Westergaards Hotel elsker vi at handle lokalt, og én af dem vi handler med, er Britta og Søren fra Økoladen i Velling.

Britta og Søren overtog gården, som er Sørens fødehjem, i 1988 og i 1991 omlagde parret driften til økologi og udvidede med gartneri og gårdbutik. Derudover passer de også økologiske kvier for en lokal landmand.

Økoladens gartneri har op mod 80 forskellige grøntsager, som de ofte selv dyrker helt fra frø og når de er klar til at høste, ender de blandt andet på tallerknerne hos os.

Afgrøder som persille, salat og løg begynder sit liv i Britta og Sørens drivhus, inden de plantes ud på marken i april og maj måned. Når udplantningsplanterne er plantet ud, fyldes drivhuset igen med agurker, tomater og peberfrugt og således er der liv i drivhuset stort set hele året.

Rodfrugter som gulerødder og rødbeder sår Britta og Søren direkte i jorden i det sene forår, og markerne dækkes med halm inden frosten sætter ind, hvilket sørger for, at der kan trækkes friske gulerødder hele vinteren. Kartofler, selleri, kål, rødbeder og løg høstes i sensommeren og tages ind om efteråret.

Westergaards Hotel har en fast ugentlig afhentningsaftale med økoladen, og på den måde har vi altid sæsonens friske, lokale grøntsager på menuen. Kunne du også godt tænke dig lækker og lokalt grønt, kan man besøge Økoladens gårdbutik tirsdag – lørdag. Åbningstider kan du se på økoladens hjemmeside.