Winemakers med Rhone vine

Læs mere

Vi får besøg af Ferraton Père & Fils som er en af topproducenterne fra Rhone-dalen i Frankrig. Deres Brand ManagerJean Christophe Sapet vil fortælle om deres vine, deres produktionsmetoder og hvorfor Rhone-vinene er så højtagtet som de er – og så skal vi selvfølgelig smage dem 😃.
 
STORE VINE med elegance og masser af smag. GLÆD DIG, det bliver en oplevelse. Menuen er sat så vi opnår en optimal symfoni mellem mad og vine og vi har denne gang valgt at servere 2 vine til hver ret. Menuen bliver:
 
18.00
Snacks og præsentation af vinhuset
Côtes du Rhône ‘Samorëns’, Rosé
 
Skaldyrssouffle med cremet peberrod, fennikel, syltede løg og dild
La Tournée Blanc
Cotes du Rhône-Villages ‘Laudon’ Blanc
Farseret fjerkræ med rødbeder, stjerne anis, hokkaidogræskar og estragonsauce
Crozes-Hermitage ‘La Matinière’
Saint-Joseph ‘La Source’
 
Variation over dansk kalv, confiteret kartoffel, jordskokker, tørrede sorte oliven og grøn pebersauce
Gigondas ‘Les Murailles’
Chateauneuf du Pape ‘Le Parvis’
 
Kaffe og Clafoutis
 
Pris pr. person kr. 845
Early Bird pris kr. 795 hvis du bestiller senest onsdag den 4. marts
 
Book dit bord inden det er for sent. Kan KUN bookes pr. tlf. på 93949760
Vi ses på Westergaards Hotel

Praktisk info

Vores samarbejdspartner
Nørgaards Geder

Nørgaards Familielandbrug og Gedemejeri logo

Lige udenfor Videbæk ligger Nørgaards Geder og Nørgaards Familielandbrug, en økologisk og familieejet virksomhed, der producerer både kød, yoghurt og prisvindende oste. Anne Marie og Tobias driver virksomheden på fædrene gård, og deres døtre er 5. generation på gården.

Hvorfor det lige blev geder, har parret ofte spurgt sig selv om, men siden landbrugsskolen har Tobias haft en drøm om geder, og drømmen er nu blevet til virkelighed. Nørgaards Gedemejeri og Familielandbrug har i dag 200-300 geder og producerer blandt andet goudaer med forskellige smage – oste som i 2024 blev præmieret med mejeribrugets Oscar: Gourmet-prisen.   

På Westergaards Hotel bestræber vi os på at bruge lokale produkter, og derfor kan du på vores nye menu finde Nørgaards Gedegouda med Bukkehornsfrø på vores ostetallerken, deres friskost i vores rabarberdessert og den drænede yoghurt på vores laks.

Vores samarbejdspartner Brandbygegaard

Tekst kommer snart.

Vores samarbejdspartner Økoladen

Økoladen logo

På Westergaards Hotel elsker vi at handle lokalt, og én af dem vi handler med, er Britta og Søren fra Økoladen i Velling.

Britta og Søren overtog gården, som er Sørens fødehjem, i 1988 og i 1991 omlagde parret driften til økologi og udvidede med gartneri og gårdbutik. Derudover passer de også økologiske kvier for en lokal landmand.

Økoladens gartneri har op mod 80 forskellige grøntsager, som de ofte selv dyrker helt fra frø og når de er klar til at høste, ender de blandt andet på tallerknerne hos os.

Afgrøder som persille, salat og løg begynder sit liv i Britta og Sørens drivhus, inden de plantes ud på marken i april og maj måned. Når udplantningsplanterne er plantet ud, fyldes drivhuset igen med agurker, tomater og peberfrugt og således er der liv i drivhuset stort set hele året.

Rodfrugter som gulerødder og rødbeder sår Britta og Søren direkte i jorden i det sene forår, og markerne dækkes med halm inden frosten sætter ind, hvilket sørger for, at der kan trækkes friske gulerødder hele vinteren. Kartofler, selleri, kål, rødbeder og løg høstes i sensommeren og tages ind om efteråret.

Westergaards Hotel har en fast ugentlig afhentningsaftale med økoladen, og på den måde har vi altid sæsonens friske, lokale grøntsager på menuen. Kunne du også godt tænke dig lækker og lokalt grønt, kan man besøge Økoladens gårdbutik tirsdag – lørdag. Åbningstider kan du se på økoladens hjemmeside.